Her får du sidste nyt fra Flere i Fællesskaber. God fornøjelse. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Flere i Fællesskabers logo

Nyhedsbrev: Februar 2024

vintergækker
Vi går mod lysere tider - og de gode idéer og tiltag bobler i vores stærke partnerskab.
 
I dette nyhedsbrev kan vi dele den gode nyhed om, at VENTILEN igen er at finde i Silkeborg. Tilbuddet henvender sig til unge og er ledt af unge. Vi håber, at I alle vil være med til at få skudt tilbuddet godt i gang.
 
I kan bl.a. også læse om, hvordan Flere i Fællesskaber sætter tarteletfest på menukortet i forbindelse med Danmark Spiser Sammen i uge 17, hvordan Flere i Fællesskaber vækker opmærksomhed internationalt og om friske højskoleelever, der inviterer unge på skønne oplevelser.
 
God læselyst! 
 
 

Tarteletfest - Silkeborg spiser sammen i uge 17

Billede af tarteletter
🎉🥧 Tarteletfest - Spis fællesskaber i gang!
 
Når Danmark spiser sammen i uge 17, gør Silkeborg det samme, og arrangerer på tværs af partnerskabet en uge fyldt med hygge, god mad og fællesskab 🥧🎉   
 
Det gør vi for at sætte fokus på 
  • Fælles indsats mod ensomhed
  • Synliggørelse af eksisterende fællesskaber
  • Synliggørelse af nye veje ind til fællesskaber
  • Samarbejde på tværs i partnerskabe
Vi afholder tarteletfester flere steder i Silkeborg og omegn i løbet af ugen. 
 
Har I lyst til at stå i spidsen for en tarteletfest, kan I kontakte sekretariatet og høre mere om, hvor let det er. 

VI har også brug for JERES hjælp til at få invitationer ud og sætte opmærksom på de mange skønne arrangementer.
 
👉 Find alle nødvendige oplysninger her, hvor I også kan se, hvordan man tilmelder sig 🍽️    
 
👨‍👩‍👧‍👦 Uanset om du er teenager, studerende, senior eller en børnefamilie, er der plads til dig ved vores bord!  
 
Lad os sammen sætte fokus på fællesskaber og nyde lækre tarteletter i godt selskab! 🌟
 

Online informationsmøder om afprøvning af 'Circle of Friends'

Billede af tarteletter
Vi søger partnere, der er interesseret i at afprøve en lovende, samtalebaseret indsats til ældre, der oplever ensomhed.

Kort om 'Circle of Friends'
Circle of Friends er et samtale-baseret gruppeforløb til ældre, der faciliteres af to uddannede gruppeledere. Grupperne består af 6 til 8 ældre, der mødes en gang om ugen i tre måneder.
Interventionen har vundet stor udbredelse i Finland, hvor den er etableret i godt 100 kommuner og har blandt andet vist positiv effekt på helbred og trivsel. Et nyere studie har desuden vist, at 90 % af de ældre, der har deltaget i et Circle of Friends-forløb, oplever, at deres ensomhed er blevet mindsket ligesom mere end 60 % af de ældre angiver, at de er fortsat med at mødes med andre fra deres gruppe efter forløbets afslutning.
Informationsmøder
På to informationsmøder i foråret fortæller forsker og adjunkt Julie Christiansen fra DEFACTUM om indsatsen Circle of Friends og muligheden for at deltage i en mindre afprøvning, der udføres i 2024 i regi af Flere i Fællesskaber.

Informationsmøderne afholdes mandag d. 18 marts kl. 16.00 og tirsdag d. 2 april kl. 14.00.

Uddannelse af gruppeledere
Uddannelse af gruppeledere påbegyndes i juni 2024 og består af fire online workshops, som foregår på engelsk. Som gruppeleder skal man kunne tale åbent om ensomhed og svære følelser, men derudover er der ingen særlige forudsætninger for deltagelse.

Afprøvning af gruppeforløb
Gruppeforløb påbegyndes i august og forløber sideløbende med sidste del af gruppeleder-uddannelsen.

Tilmelding
Tilmelding skal ske til Julie Christiansen på mail: julie.christiansen@stab.rm.dk

Hvis du gerne vil vide mere om afprøvningen af Circle of Friends, men ikke kan deltage i informationsmøderne, er du velkommen til at tage kontakt til Julie.
 

Komsammen Silkeborg genåbner

Unge frivillige i KOMsammen
En glædelig nyhed

Vi kan nu dele den store nyhed at KOMsammen Silkeborg genåbner mandag 11. marts kl. 18.00 på 
på Estrupsgade 4, hvor de frivillige tager imod de unge foran porten til Frivilligcentret.

KOMsammen Silkeborg er for unge mellem 15 og 30 år, der savner et fællesskab med andre unge. 
Tilbuddet drives af frivillige unge, og der bydes på mad og drikke, brætspil, hygge og gode snakke.
 
KOMsammen holder åbent hver mandag fra kl 18.00 - 20.00. Hver måned offentliggør de aktuelle aktiviteter på hjemmeside og sociale medier.

Hvis du ikke har været i tilbuddet før, skal du komme kl 17.30, så du kan få en hurtig snak og lære stedet bedre at kende.
 
Tilbuddet er for dig, der er:

✨ Mellem 15-30 år
✨ Har lyst til at indgå i et fællesskab med andre unge
✨ Kender til følelsen af ensomhed
✨ Er klar til sjove aktiviteter, alt lige fra badminton til brætspil!

Hos KOMsammen møder du:

✨ Unge, engagerede frivillige
✨ Et trygt fællesskab
✨ Muligheden for at lære nye unge at kende
✨ Forskellige og sjove planlagte aktiviteter

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte komsammen_silkeborg@ventilen.dk eller direkte på Facebook eller Instagram på profilen KOMsammen Silkeborg.
 
KOMsammen er en del af VENTILEN.
 

Fakta om VENTILEN

Logo for VENTILEN
VENTILEN er en frivillig social ungdomsorganisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. VENTILEN driver tilbud landet over for unge, der føler sig ensomme, og derudover arbejder de for at skabe og formidle viden om unges ensomhed og redskaber til at arbejde med problemet.
VENTILEN har ingen tilknytning til partipolitik, religion eller lignende. 
 
 
 

Flere i Fællesskaber vækker international opmærksomhed

Billede af oplægsholdere på campaign to End Loneliness
 
Engelske 'Campaign to End Loneliness' afholdt 8. februar 2024 den internationale konference 'Loneliness: The next five years', som satte fokus på ensomhed som globalt problem. Konferencen samlede ledende organisationer og forskere fra hele verdenen.

På konferencen præsenterede professor og programleder, Mathias Lasgaard, det foreløbige arbejde med Flere i Fællesskaber.

For at imødekomme den internationale interesse for Flere i Fællesskaber har projektparter, Jyske Bank, udarbejdet en engelsksproget video om @DEFACTUMs forskning vedrørende Flere i Fælleskaber.
 
 
 

Ægte højskoleliv på Silkeborg Højskole i Kristi himmelfartsferien

Billede af unge engagerede frivillige
En gruppe af tidligere elever fra Silkeborg Højskole afholder Forårshøjskolen, der bliver fyldt med gode oplevelser, fællessang, fællesspisning, valgfag og nye venskaber.   
 
Tilbuddet gælder unge i alderen 14-19 år fra Silkeborg og omegn, og det er ganske gratis at være med.  
 
Forårshøjskolen løber af stablen 10.-12. maj 2024. Fredag og lørdag fra kl. 10-18, søndag fra kl. 10-20.   
 
Er du nysgerring på at høre mere kontakt: August Due Bisgaard
📧: adb@silkeborghojskole.dk eller 📞 50 39 12 30.   
 
Projektet er støttet af Silkeborg Højskole og finansieret gennem FFD’s folkeoplysningspulje.
 
 

Silkeborg-Voel KFUM A/S er ny partner i Flere i Fællesskaber

Postkort fra Silkeborg Voel med Flere i Fællesskaber logo'
Silkeborg-Voel KFUM er blevet ny partner i Flere i Fællesskaber🤝🎉 De inviterede i den fobindelse Flere i Fællesskaber til at være kampsponsor til deres hjemmekamp 21. februar mod Viborg🤾‍♀️💯
 
Det var vi selvfølgelig begejstrede for. For det gav partnerskabet en rigtig god platform til at fortælle de 200 fremmødte sponsorer og engagerede lokale om, hvordan vi sammen kan gøre en forskel for at få flere ud af ensomhed og ind i fællesskaber😍  
 
Slkeborg-Voel KFUM A/S har tilsluttet sig vores stærke partnerskab, da de ønsker at bidrage til fællesskabet og specielt til sårbare og enlige personer i deres nærområde.  
 
Silkeborg-Voel KFUM A/S har over 200 frivillige hjælpere, og samspillet mellem professionalisme og frivillighed er en del af klubbens succes.  
 
Vi ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde og ønsker dem hjertelig velkommen.     
 

Fællesskabsguiden har vokseværk

Billede af de fire fællesskabsguider
Der er forsat masser af aktivitet omkring Fællesskabsguiden - 650 borgere på tværs af alder er nu hjulpet ud i fællesskaber.
 
Mariane (bagerst til højre) Tina (bagerst til venstre) Maria (forest til venstre) Helene (forest til højre) tager i imod alle de gode henvisninger, der kommer fra borgere, foreninger, medarbejdere i Silkeborg Kommune og mange andre.
 
Herudover er Fællesskabsguiderne i gang med at rekruttere frivillige følgevenner, som kan følge deltagere til aktiviteter de første par gange, hvis de har brug for det. 9-12 deltager på workshop i næste uge, hvor de får en introduktion til det at være følgeven. Herefter står de klar til at følge deltagere ud i mange gode fællesskaber i hele Silkeborg Kommune.
 
Ved interesse for det frivillige arbejde som følgeven kan man kontakte projektkoordinator, Maria Rønde Andersen, på tlf. 50 31 65 39 eller på mail: maria.andersen@frivilligcenter-silkeborg.dk.
 
Fællesskabsguiden oplever, at indsatsen gør en stor forskel og deler her en lille histore fra en opfølgende samtale forleden:
 
En skøn ældre kvinde går til seniordans, har fået en motionsven og deltager i fællesspisning i boligforeningens fælleshus - og hun er glad for det hele.

- Det er så skønne mennesker til seniordans, at de har inviteret mig med til flere andre, aktiverer og tilbudt kørelejlighed til og fra seniordans, fortæller hun. 

Aftalen er, at hun vender tilbage til Fællesskabsgguiderne, hvis hun igen skulle få brug for hjælp.
 
 

HUSRUM Silkeborg: Puljemidler fra Flere i Fællesskaber bruges til hjælpe ensomme unge ind i nye fællesskaber

Sommeraktiteter i HUSRUM
Vejen ud af svær ensomhed kan for nogle unge være ekstra lang. Den oplevelse er udbredt blandt de ca. 100 unge, som hvert år benytter sig af støttende fællesskaber i HUSRUM Silkeborg.  
 
- I HUSRUM tilbyder vi en tryg øvebane for unge, som er hårdt ramt af ensomhed og psykisk sårbarhed. Hos os genvinder sårbare unge modet til at indgå i sociale sammenhænge, men vi oplever også, at mange har svært ved komme videre fra HUSRUMs fællesskab og ind i helt almindelige ungdomsfællesskaber, fortæller Marie Nyegaard, leder af HUSRUM Danmark.  
 
En undersøgelse blandt unge i HUSRUM viser, at de gerne vil udvide deres sociale netværk, så de kommer videre fra den udsatte position som ensom ung i et støttende tilbud.

Men de har typisk negative oplevelser med at indgå i sociale sammenhænge med sig i rygsækken, og derfor er det ikke nok blot at præsentere de unge for andre tilbud og forvente, at de selv tager kontakt.
 
Mange har brug for gennemtænkt brobygning for at kunne tage de første skridt ind i nye sammenhænge.  
 
Med støtte fra Flere i Fællesskaber Innovationspulje bliver det nu muligt at inddrage unges egne perspektiver på, hvad der skal til for at blive en del af andre, blivende fællesskaber.

Dels med en workshop, hvor deltagernes håb og drømme bringes i spil, og dels med afprøvning af besøg og events i samarbejde med andre lokale foreninger, ud fra deltagernes egne ønsker.
 
 

Århusbakken synger sammen

logo frvilligjob
Stærke kræfter hos vores gode partner AAB har startet et lokalt og rummeligt sangfællesskab i HOPLA-klubben på Århusbakken.
 
Det er ikke et kor, men et sted, hvor de hylder at 'enhver fugl synger med sit næb'.
 
Hos 'Århusbakken synger sammen' søger de en tovholder, der vil være med til arrangere skønne sangaftener. Som tovholder må du gerne kunne spille et instrument og være glad for at synge for. 

Kunne det være noget for dig, eller en du kender, kan du læse mere her eller kontakte genhusningskonsulent og Brobygger/Eventkoordinator, Christina Gadeberg, på mail: cga@aab-silkeborg.dk eller mobil 51 39 32 93.
 
At blive frivillig tovholder er bare en af de mange skønne muligheder, der findes for at gøre en forskel. Se mere her.